|
NOGET MAN ALDRIG ELLER SJÆLDENT
FÅR DERHJEMME

GRUNDLAGET FOR MENU FORSLAG
Når
mange mennesker samles og skal spise SAMTIDIG, så går det
ikke at servere hvad som helst. Maden skal være varm og alle
skal have varm mad.
FORRET
Typisk
indleder man med en kølig ret som forret, dermed at kokken kan
time serveringen hovedretten, samt noget sundt
fordøjelsesmæssigt.
Eksempelvis kan dette være fisk -
oftest kold laks eller fersk røget laks. Men gode velegnede
forretter kan også være rejecocktail eller et mix af laks eller stjerneskud (fiskefillet,
rejer, asparges).
Det er som om, at suppe ikke er den store mode for tiden.
Se flere forslag nedenfor.
HOVEDRET
Efter
lidt morskab med taler og sange, så er stemningen klar til
servering af den ``seriøse" hovedret.
Tidens trend skifter. Tilbage i 1980'erne var det oftest normalt at
man fik culotte steg. Igennem 1990'erne var det særligt
på mode med dyreryg, og p.t. synes der at være en trend
indenfor kalvefilet.
Hovedretten serveres altid 2 gange -
i provinsens forsamlingshus forekommer ofte 3 gange servering.
Se flere forslag nedenfor.
DESSERT
Stemningen
er høj, for der er som regel forløbet nogle timer med
spisning og morskab.
Desserten var engang oftest is, senere mandelrand med is og ananas med
frugter. Men tendensen p.t. er noget med en mixed tallerken med
både lidt kage, is og frugt.
Se flere forslag nedenfor.
KAFFE
& THÉ
Alle
trænger til en kop kaffe på dette tidspunkt, så man
rejser sig gerne fra spise bordet.
BEMÆRK at det er dårligt at planlægge kaffen ved det
samme bord, hvor man har spist. Stemningsmæssigt giver det en
``dvask" stemning, velnok fordi man har
konverseret og talt sin bordherre/borddame til søvn. Stop
mens legen er god. Rejs jer og gå til kaffebord et andet sted - dette er anbefalelsesværdigt.
Ved kaffen skal der både serveres lidt likør/cognac samt
noget chokolade til den søde tand.
BAREN
Baren åbner samtidig med at det er helt normalt med lidt
dans. Brudevalsen åbner dansen ved et bryllup.
Baren bør indeholde vin (rød og hvid), sodavand og
øl. Man kan udvide med vermuth, martini og fortsætte udvidelsen med almindelig
spiritus så som vodka, whiskey, rom.
NATMAD
Alle
er glade og trænger til lidt natmad, inden man skal finde en taxa
hjem.
Her kan suppe være en god spise, men jeg vil fraråde det,
dersom man ikke afholder sin fest på et etablisement,
så som en selskabsrestaurant. Holdes festen hjemme eller i
boligblokkens selskabshule, så er det ofte mere problematisk med
suppe, idet værten styrter rundt for at få opvarmet en suppe,
som alligevel ikke vil gebærde sig, som man ønsker m.h.t.
kogepunktet. Kun et prof. sted kan med kyndig
opsyn kan klare en ordentlig suppeservering.
Oftest ses dog en pålægsbuffet eller lune frikadeller med
kartoffelsalat. Dette er oftest de bedste natmadsløsninger
- og ingen brænder tungen.
HVAD MED
BUFFET - NEJ TAK OG JA TAK
Generelt
må vi fraråde at vælge en buffet løsning.
Det ser godt ud, når der står
en kæmpebuffet, men stemningsmæssigt kan det
ødelægge din fest. Kort fortalt, så springer
gæsterne op og fylder tallerkenen, for derefter at æde den
på 20 minutter, og bagefter sidde og småbøvse
og vente på at de kan komme hjem. Det er ikke festligt.
Ting tager tid, og det gør en fest også. Hvis man
overhovedet vil over i en buffet løsning, så vælg
følgende fremgangsmåde:
- Lad forretten blive tallerkenserveret eller stå på bordet
ved ankomst.
- Buffet med mange variationer.
- Dessert med mange variationer.
En buffet kan selvsagt blive en dyr løsning, eftersom at kokken
skal sikre sig rigeligt af hver ret. En ``cavery",
som det hedder i fagsprog, kræver en personlig betjening af en kok,
der skærer for og hermed kommer der lidt mere personlighed ind i buffet
løsningen.
HER
BRINGER VI NOGLE MENU SAMMENSÆTNINGSMULIGHEDER
FORRETTER
Rejecocktail
Kold kogt laks
Ferskrøget laks
Graved laks
Varm indbagt laks
Laksepaté
Pandekager med indbagt fiskefyld
Røget dyrekølle
Stjeneskud med variation
Røget oksefilet
HOVEDRETTER
Oksefilet
Oksehøjrebsfilet
Gammeldaws oksesteg
Helstegt oksemørbrad
Kalvefilet stegt som vildt
Grydestegt kalvesteg
Svinekam steget som vildt
Dyreryg
Strudsefilet
Lammekølle
Andesteg
Flæskesteg
DESSERTER
Islagkage
Nøddekurv med is
Mandelrand
Chokoladekage med frugter og is
Ananas med mixet frugt
Tallerken med is og frugt
NATMAD
Aspargessuppe
Oksekødssuppe
Løgsuppe
Exotisk suppe
Pålægsbuffet
Frikadeller med kartoffelsalat
Snitter med kaffe og te
Røde pølsevognspølser
BUFFET LØSNINGER
- Cavery
- Koldt bord
- Lunt bord
- Italiensk buffet
|