|

|
OPSKRIFT:
SÅDAN FÅR
DU EN PLUT OG LIGEGYLDIG FEST
Hvis
du ønsker dig en kedelig og halvfortabt fest, så kan denne
side inspirere dig til at forstå, hvordan du skal gøre.
Selvfølgelig
skal du holde fest - endog ikke blot
et café-besøg eller diskoteksbesøg med vennerne, men
noget hvor hele din familie samles - alle dine gamle tanter og onkler,
familie, nogle af de små ``snot-unger" som ser op til dig,
fordi du er deres ``gamle" onkel/tante. Det er alle dem, der
skal og vil være søde ved dig, uanset om du grim eller
smuk. Det er dem, der kan finde på at drille dig, som du
engang drillede dem. Det er dem, der vil rulle rundt med dig,
når du en dag kommer på plejehjem. Jo, de skal
sørme have en god festaften med dig på din 40 års
fødselsdag.
Sørme - nu skal der festes.
Du tænker selvfølgelig: ``God
mad - og så en blinkende Tivoli-agtig
jukebox, så vi kan få gang i
den."
Jeg tænker: ``Ups,
her er vist en person, der har misforstået, hvordan en fest bliver
til en fest.
Derfor giver jeg her et par betragtninger (baseret på MEGET
erfaring), så du ikke får dig en gabende, halvdum
og fortabt fest.
Vi kan også vende logikken om og sige:
Sådan får du dig en kedelig og total misforstået
fest, der ikke er en fest.
"STEMNING"
ER NØGLEORDET
Det
bedste du kan gøre for at ødelægge stemningen er at
fremsende en kedelig indbydelse.
Vælg et kedeligt kælderlokale til forsamlingen, og
sørg for at gæsterne skal gå forbi en
vaskekælder (der ligner den, de kommer fra derhjemme). Det
gør heller ikke noget, hvis en vagabond sidder i kælderen og
drikker lidt sprit sammen med sin hund.
Stil så nogle bajere og lad folk betjene sig selv, imens du som
vært selv farer forvildet rundt i køkkenet, for at få
noget mad ``op at stå".
Lej så en jukebox eller medbring din egen
CD-samling.
Ja, så enkelt er det at skabe rammerne til en bøvlet fest.
Lad mig
slå det fast, så du forhåbentlig forstå det. Du får
ikke nogen lykkelig fest med en jukebox - lige med undtagelse af en 18 års
fødselsdag, hvor der ikke er mange aldersgrupper og livsopfattelser
repræsenteret.
Jeg har ALDRIG set en festlig fest, når der har stået en jukebox i hjørnet. Den eneste der
glæder sig er den restauratør, der har solgt dig denne
mulighed, og så har han endog glemt, at ``jukebox-fester"
ikke afføder nye selskaber, fordi folk kun har bøvlet rundt
og ingen har hygget sig.
Jamen, hvordan får man skabt hygge og charme?
Jukeboxen eller CD-afspilleren
ser simpelthen ikke, hvad der foregår i lokalet. Jukeboxen har ingen psykologi. Jukeboxen har ingen erfaring. Jukeboxen er død.
Derfor sidder gæsterne og drikker, imens der bliver snakket
dummesnak. Det er ikke noget ``smart" selskab.
Inviterer du derimod de samme mennesker, hvor en god eller middelgod selskabsmusiker - eller et band - er til
stede, så opstår der straks en vis charmerende stemning.
JUKEBOX,
SELSKABSMUSIKER eller mp3
Vælg en
selskabsmusiker. Så er det sagt.
Gæsterne
inviteres til kl.18.00, og her begynder selskabsmusikeren at få
orden på selskabssange, taler som skal opfølges af
forskellige former for hyldest, middagens længde, o.s.v.
Gæsterne sætter sig til bords kl. 18.30, og her sætter
musikeren gang i optakten til, at der skal være fest.
Musikeren spiller evt. et vers ekstra, hvis det er nødvendigt
- og dette kan en jukebox eller
mp3-filer simpelthen ikke gøre. Jukeboxen
eller mp3-filer ser ikke, hvad der foregår i rummet. Allerede
her begynder jukeboxen at blive plut.
Værten byder velkommen ved bordet, imens ``nogen" famler rundt
på jukeboxen for at stoppe Safri Duo's
trommehvirvler. Selskabsmusikeren stopper pr. automatik.
Forretten fortæres, imens selskabsmusikeren afdæmpet
afspiller lidt hyggeligt musik. Eftersom musikeren kan se, hvad der
foregår i rummet, og eftersom han har sin erfaring, så
dæmper han sin højre hånds anslag i tangenterne,
når hr. Thomas charmerende fortæller sin borddame en lille
vittighed. Denne balance KAN selskabsmusikeren, men denne balance
kan jukeboxen ikke, fordi musikken på CD'en blev indspillet i et studie den 30. november
1984, hvor studiemusikerne ``glemte" at tage hensyn til, at du
skulle holde fest den 4. april 2004, hvor Thomas skulle fortælle
Hanne en vittighed.
Allerede her på dette tidspunkt kan du se, hvor galt det kan
gå, når man vælger en jukebox.
Omkring tidspunktet imellem forret og hovedret har ``nogen" allerede
``kvalt" jukeboxen - ja, simpelthen fordi frekvenserne og
repertoiret ikke har peppet selskabet op på nogen måder.
Nu ankommer der så en festsang for
jubilaren/fødselaren/brudeparret. Man har så glemt at
programmere jukeboxen til at yde noget specielt
i hele denne optakt. Selskabsmusikeren, derimod, véd i
løbet af brøkdel af sekunder, hvordan sådan en
situation skal gribes an m.h.t. lydniveau, repertoire, folks
spøjse bemærkninger og glæde. Jukeboxen står blot forvirret og blinker til noget,
som den ikke fatter hvad er.
Sangen skal synges - og hvor
musikeren har lidt flair for, hvorvidt en tone og en optakt skal holdes i
2,3 sekund eller 2,6 sekund, så er jukeboxen
simpelthen ligeglad ... hvorefter gæsterne kan halte i et tempo,
som jukeboxen ønsker, men som ingen
anden (med lidt skrål og latter indimellem) kan afsynge p.g.a. den halvdøde jukebox.
På dette tidspunkt er jukebox-festen ved
at falde bagover ... og folk glor underlig rundt i lokalet om
hjælp.
Og sådan fortsætter festen igennem hele middagen. Den
lækre middag er blevet noget ligegyldigt, som man blot skal have
ned i skrutten. Stemningen er gået i fløjten.
Det er hverken sjov, hyggeligt eller fornøjeligt.
En jukebox kan IKKE -
absolut IKKE - lodde nogen stemning. Og den kan ikke
trække en tone eller et tempo i et par brøkdel af sekunder,
så alle får det hyggeligt og godt.
Ødelæg din fest med en jukebox.
``Nå, ja," siger den kvikke så. ``Hvad så
med dansen?"
Tja, joh. Folk er kørt i bund. Har du en jukebox, så begynder de at kævle om,
hvilke nummer der er bedre end det andet. Eller støjen er
for generende. Eller om man kan bladre rundt.
Folk ``glemmer" ganske enkelt at hygge sig og more sig.
En værtinde står og skriger, ``se så at få rejst
jer og mor' jer." Og gæsterne,
der blot har siddet og drukket sorgerne væk i begivenhesløs
fortvivlelse, bøvser ``nåh, ja, joh."
Selskabsmusikeren, derimod, har instinktivt styr på,
1) hvem der er halt eller for træt til at give
damerne en tur / sving-om,
2) hvem man kan ``arbejde" lidt på, så de
naturligt går på gulvet,
3) hvornår det rigtige nummer skal spilles, som
situationen er
4) om tempoet skal lidt op eller lidt ned,
5) om gæsterne lige skal have et vers ekstra, så
de har fået energien ud,
6) om musikken lige skal slynges lidt videre, så der
sker noget i rummet,
.... og så videre.
De fleste selskabsmusikere har været til flere tusinde
selskaber. De forstår at flette sig ind og ud af de
musikalske situationer.
Måske er der ``nogen", der har prøvet at opleve en
``dårlig musiker", men langt de fleste musikere er altså
gode. Det kan godt være, at de ikke kan spille et bestemt
nummer, som du har gået og nynnet i din egen hjerne side 1964 - men de KAN bestemt formå at
tilpasse sig utrolig mange situationer, og de véd som regel,
hvordan de skal takle mange spøjse situationer.
Derimod aner jukeboxen ikke en s...k... i......... Og jukeboxen
går heller ikke til daglig og nynner den sang, som du kan li'.
Næste gang du inviteres til en fest, hvor der står en jukebox, så prøv at observér hvor
lidt den fatter af, hvad der sker i rummet.
Til fester synger man ofte pludselig ``Vi sejled
op ad åen" (imens alle griner), men jukeboxen
kan overhovedet ikke time, om dette skal ske klokken tolv minutter og fire-fjerddeele-sekund over klokken enogtyve, eller
om dette skal times til klokken tolv minutter og en-fjerdedelle-sekund
over klokken enogtyve i trefjerdelstakt, stigende fra 172 bps til 178 efter 3 sekunder, og herefter til 184 bps efter 8 1/4 sekund, og herefter springe en takt
over fordi din gæst, Peter, falder ned af stolen og havner under
bordet, imens alle andre insistere på at sangen skal
forsætter, fordi Peter blot er en Brøndby Fan og blar, blar, blar.
Jamen - se det i øjnene.
JUKEBOXEN OG mp3 KAN IKKE FØLGE MED.
Derimod kan festmusikeren følge med.
NYHED
Hvis
du ikke er til charmen med en selskabsmusiker eller et rigtigt band,
så gør dog som følgende:
Sig i
invitationen til dine gæster, at de skal medbringe deres
mobil-telefon med indbygget mp3-afspiller.
Så kan de under middagen sidde med hørepropper
og hovedtelefoner og lytte til deres favourit-numre
under middagen, imens de SMS'er med damen, der
sidder overfor.
Til dansen kan man så hver især danse til den musik, man selv
kan li', uden at skulle behøve at lytte til det der rør de
andre.
Samtidig kan man vel spille et spil.
Nej - VENT. Jeg kommer i tanker om, at gæsterne hver skal medbringe
to mobiltelefoner. Den ene skal være egnet til at spille spil med
under middagen, og den anden kan man så SMS' med ... samtidig.
|